Lørdag, 29. august, 2026, Kl. 12.00 afholder Dit Hjertes Motionsklub et anderledes Jubilæumsløb!
I anledning af klubbens 25 års jubilæum, inviterer vi dig, til en helt særlig motionsfest i Sønderskoven.
Hos os handler det ikke om at komme først, det handler om fællesskab, motion, oplevelser og glæden ved at være aktive sammen.
Klubbens motto er: Sammen ud- sammen hjem.
Derfor vender vi løbekonceptet på hovedet: Forskudt ud – sammen hjem
* De deltagere der skal bruge længst tid, sendes afsted først
* De hurtigste starter sidst
* Målet er, at ALLE deltagere kommer i mål nogenlunde samtidig.
* Vi vil fejre ALLE der har præsteret.
* Musikken spiller og vi kan sammen fejre en fantastisk oplevelse i målområdet .
Distance:
5 km løb/ gåtur
10 km løb/ gåtur (Efter mange års pause genopliver vi det traditionsrige Søndermarksløb)
Begge ruter er egnet til barnevogn/klapvogn: Vi bruger skovvejene, så du kan komme forsvarligt rundt.
5 KM-rute:
Ruten er hjælpemiddel og barnevogns-venlig, flad og uden stigninger.
10 km-rute:
10 km-ruten bliver stort set den originale Søndermarksrute, som vi har løbet siden de første Søndermarksløb. Her får nye og gamle deltagere mulighed for at opleve den traditionsrige rute.
Ruten er kendt og husket af mange for:
* Smukke skovveje
* Seje bakker et par steder på ruten
* En rute der både udfordrer og giver store naturoplevelser
Det får du:
* Vandposter på ruterne.
* Frugt og forfriskninger i målområdet.
* DJ sørger for god stemning på ved målområdet.
* Fælles fejring i målområdet.
Program:
* Stævnepladsen åbner: kl. 11:45
* Start tidspunkt: De første, der vil gå 10km sendes afsted kl. 12:15
* Målstregen åbner: kl. 15:00
* Jubilæums løbsfejring med musik: 15-16.
* Mulighed for køb af pølser m. brød og sodavand i målområdet.
Jubilæumspriser – vi spoler 25 år tilbage!
I anledning af klubbens jubilæum holder vi priserne helt i bund ved tilmelding i god tid:
0–5 år: GRATIS
6–14 år: 25 kr. (50 kr. efter 15/8 )
15+ år: 50 kr. (100kr efter 15/8)
Tag familie, venner, naboer og motionsmakker med til en dag fyldt med motion, musik, natur og fællesskab.
Praktisk information:
* Tilmelding: via Dit Hjertes Motionsklubs hjemmeside: https://www.dhmk.dk/
* Omklædning: omklædningsrum i Søndermarkens Idrætscenter ved stævnepladsen.
* Bagage opbevaring: i hallens multisal, på eget ansvar.
* Tidstagning: Det er ikke noget vi går op i, det klarer du selv!
* Diplom: Fremsendes via mail efter løbet.
* Medaljer: Nej, vi sparer på ressourcerne.
Parkering:
* Der er begrænsede antal parkeringspladser ved stævneområdet, da vi bruger nogle af pladserne ved hallen til selve arrangementet. Hvis du bor i området opfordrer vi til at gå/cykle.
* Muglighed for parkering langs Hans Egedesvej og andre villaveje i området.
* Kom i god tid.
Tilbagebetaling af Startgebyr:
Uanset årsag tilbagebetales deltagergebyret ikke.
Hvem er vi?
Dit Hjertes Motionsklub er en flerstrenget motionsklub med fokus på motion og fællesskab.
Vi er mere end 300 medlemmer fordelt på: Løb og gang, Badminton, Svømning, Vandgymnastik , Aqua Fitness, Skovfitness, MTB, Indendørs fodbold.
Vedr. tilmelding:
Vi vil gerne vide hvornår du regner med at starte.
Hvis du plejer at være 45 minutter om at løbe 5 km, så læg 5 minutter til pga. det kuperede terræn. = 50 minutter
Når du skal være i mål kl. 15, bliver din starttid kl. 14:10.