Instruktør: Helle Melgaard
Aqua Fitness / Vandgymnastik
Aqua Fitness / Vandgymnastik er bevægelser i vand, det styrker musklerne, forbedrer konditionen og fjerner pres på leddene.
Man får en totaloplevelse med opvarmning, sjove øvelser, balanceudfordringer og til sidst udstrækning. Det er den perfekte måde at træne på, især hvis man har brug for en skånsom, men alligevel udfordrende form for motion, uden at skulle være en verdensklasse svømmer.
Skånsom for leddene:
Vandet bærer en del af din vægt, så dine led og knogler bliver skånet betydeligt, hvilket gør det til en fantastisk træningsform for folk med skavanker eller som ønsker at forebygge skader.
Kondition og styrke i et:
Vandet giver naturlig modstand, hvilket betyder, at selv simple bevægelser som jogging eller dans i vandet effektivt træner dine muskler og forbedrer din kondition.
Fokus på balance og velvære:
Øvelserne er designet til at udfordre og forbedre din balance og bevægelighed. Samtidig med at du får en følelse af velvære og afslapning.
Hvordan foregår en time:
Ligesom ved andre træningsformer starter timen med opvarmning, hvor du bruger hele kroppen til dynamiske bevægelser.
Derefter følger en række bevægelser hvor du bevæger dig rundt i vandet, dette for at få pulsen op, andre øvelser vil fokusere på balance og styrke.
Timen afsluttes med strækøvelser, der fokuserer på kroppens store muskelgrupper for at fremme afspænding og velvære.
Aqua Fitness / Vandgymnastik er altså ikke bare motion, det er en legende og behagelig måde at holde sig i form på, der passer til stort set alle, uanset konditionsniveau eller erfaring.
Mølholmbadet danner rammen om vores svømmeaktiviteter. Det er et varmtvandsbassin med en behagelig temperatur på 30 - 32° C og en vanddybde på ca. 1,20 m.
Sæsonen er fra september til og med april, og der er ikke træning i skolernes ferier.
I løbet af sæsonen kan der ske aflysninger pga. vandrensning, som følge af fx opkast eller afføring i vandet.
Vores kontingent består af 2 dele, et årligt klubkontingent og et aktivitetskontingent pr. aktivitet du deltager i. Læs om kontingenter og priser her: Kontingenter