Løbetræning - onsdag

"Samlet ud - samlet hjem" - det vigtigste motto i løbeafdelingen. 

Onsdag har vi vores hovedtræning i løbeafdelingen i Dit Hjertes Motionsklub. 
Vi løber fra Søndermarkshallen, Søndermarksvej 119, Vejle.
Træningen starter kl. 18.30, og der er mulighed for omklædning og bad.

Du er velkommen til at komme og deltage 2 - 3 gange inden du melder dig ind. Kom blot i god tid første gang, så vi får dig hjulpet ind på det rigtige løbehold. Er du i tvivl, så kontakt os meget gerne så vi kan få en snak om dit niveau og dine forventninger.

Løbetræning i Dit Hjertes Motionsklub er bygget op, så du bliver en bedre løber og undgår skader. Og det hele er pakket ind i et godt socialt sammenhold. 

Din løbetræning bør indeholde træningsture hvor udholdenhed bliver opbygget, og intervaller hvor hurtighed og teknikker forbedres. I Dit Hjertes Motionsklub har vi om onsdagen fokus på netop intervaller og teknik, da det er den del af løbetræningen, mange har sværest ved at motiverer sig selv til alene.

Vi har om onsdagen 4 hold på hvert sit niveau, således der er noget for alle løbere. Du kan læse om holdene her på siden.

Fælles for alle hold er at vi laver varierende øvelser som får pulsen op i et højere gear. Løbehastighed er uden betydning ved os. Fælles ud fælles hjem! Det hele med smil på læben og højt humør.

Styrketræning
Efter træningen er der mulighed for ca. 20 minutters styrketræning indendørs. Det er øvelser, der er målrettet, så du bliver en bedre løber. Det er frivilligt – men en god ide.

Klubaften
Klubaften er den første onsdag i hver måned, og her er alle klubbens afdelinger velkommen. Der er et par medlemmer der har bagt kage, som nydes til en kop kaffe/te. Der er informationer fra klubben, og masser af socialt samvær på tværs af hold.

Kontingent
Vores kontingent består af 2 dele, et årligt klubkontingent og et årligt aktivitetskontingent pr. aktivitet du deltager i. Læs om klubkontingent her: Kontingenter 

GRUNDHOLD
Puls med pause !

Vi er afsted ca. 75 min. Ca. 4-6 km.

Starter med 10 min. opvarmning og afslutter med 5 min. udstrækning.

Grundholdet er for alle der kan løbe 5 minutter uden pause. Tempo du løber i, har ikke betydning. Vi laver intervaller med pauser så pulsen når at komme ned. Men vi skal nok sørge for at den kommer op igen. Vi har plads til alle der har lyst til varieret løbetræning.

STANDARD +
Høj puls!

Vi er afsted ca. 75 min. Ca. 6-8 km.

Starter med 10 min. opvarmning og afslutter med 5 min. udstrækning.

Standard + holdet er for dem, der jævnligt selv løber ture på 30 minutters varighed og når ud på 8 km. Tempoet er lidt hurtigere end standard holdet. Vi holder ikke ret lange pauser, så pulsen holdes på et rimeligt niveau. Vi arbejder meget med fart aktiviteter. Antallet af intervaller er højt.

STANDARD HOLD
Puls op og ned !

Vi er afsted ca. 75 min. Ca. 5- 7 km.

Starter med 10 min. opvarmning og afslutter med 5 min. udstrækning.

Standard holdet er egnet for dem der kan løbe 15 minutter uden pause.

Der er under træningen pauser, hvor pulsen kommer ned, men også få længere stræk. Alle være med.

UDVIDET HOLD
Puls - puls - puls!

Vi er afsted i ca. 75 min. Ca.. 8-10 km.

Starter med 10 min. opvarmning og afslutter med 5 min. udstrækning.

Udvidet hold er for den erfarende løber, der vil presses lidt ekstra. Du kan allerede løbe 8 km med rimelig høj fart og puls. Det er her vi lige tager et ekstra interval eller en ekstra bakke, fordi vi kan. Pauser er der ikke mange af, så pulsen holdes pænt oppe. Vi peaker pulsen på bakker og med udfordrende fart aktiviteter.

Løbsudvalg

Har du ideer eller spørgsmål til vores løbetræning, så kan du kontakte løbsudvalget som består af:

Christian H. Jensen, sollingsvej@gmail.com
Claus Melgaard, claus@maler.dk
Per Baun Madsen, perbaun@bawl.dk

Beregn dit kondital

Hvis dit hold har lavet en 12 minutters løbetest, har du via nedenstående link, muligheden for at beregne dit kondital og maksimale iltoptagelse.

https://loebesiden.dk/beregninger/beregn_kondital/