Løbeskole 2020

Vil du i gang med at løbe?

Den bedste måde at få en fast rutine med at dyrke motion er i et fællesskab. Så vil du i gang med at løbe sammen med andre løbeglade motionister, så bliv en del af vores Løbeskole, som starter i uge 11 - onsdag 11. marts kl. 18.30

Dit Hjertes Motionsklub løber fra Søndermarkshallen, Søndermarksvej 119, Vejle og hos os vil du opleve varieret løbetræning, hvor vi laver mange forskellige løbeøvelser, og et godt socialt fællesskab. Du vil blive vejledt i løbeteknik, styrketræning samt udspænding og du får udarbejdet et løbeprogram til ugens to øvrige træninger. 

Fra ca. 1. april benytter vi den skønne skov, som Søndermarkshallen er omgivet af. Så du får masser af natur, motion og højt humør!
Forudsætning: Som nybegynder i løbeskolen skal du kunne løbe cirka 5 minutter når vi starter, og hvilket tempo du løber i, har ingen betydning.

Løbeskolen koster 200 kr. pr. person frem til 31. august 2020 og med i prisen er:
  • 1 stk. klubtrøje (funktionel løbebluse).
  • Sociale arrangementer som klubaften 1 x måned, sommerhygge, klubtur til 1 - 2 motionsløb, hvor klubben giver sandwich efter løbet. 
  • Medlemsskab frem til 31. august 2020.

Vores motto er "Sammen ud og sammen hjem". Vi hjælper hinanden, så alle får en god oplevelse og ingen bliver ladt tilbage.

Du må gerne komme og deltage første gang inden du melder dig ind!

Når du skal tilmelde dig gør du således:

På forsiden af hjemmesiden finder du boksen "Tilmeld dig et hold / aktivitet, og vælger Løbeskolen 2020.
Denne tilmelding vælger du, hvis du er nyløber og ønsker at være med på Løbeskolen. 

Skal du med på et af vores andre løbehold eller gåhold, så skal du tilmelde dig Løb & gangmotion, onsdag.

Det er vigtigt du har 2 dage mellem hver træning, dvs. fordeler de to træninger hen over ugen.

Løbeprogram uge 4 (1/4 - 7/4)

ONSDAG / TORSDAG / FREDAG
5 min rask gang
4 min løb i roligt tempo
2 min rask gang
4 min løb i roligt tempo
2 min rask gang
17 min total

LØRDAG / SØNDAG / MANDAG
5 min rask gang
4 min løb i roligt tempo
2 min rask gang
4 min løb i roligt tempo
3 min rask gang
18 min total

Du kan se de første uger af løbeprogrammet her: De første ugers træninger

Er du i det mindste i tvivl, hvis du fx ikke lige får trænet, synes træningerne er for lette eller andet, så kontakt os endelig.

Misser en træning eller to, så tager du blot dem som din næste træning. Og skubber dermed dit program i forhold til overstående. Når vi mødes igen i klubben, så tager vi hensyn til, at alle ikke er nået lige langt i programmet.

Kontakt til trænerne:
Lars Ulrik: larsulrik68@gmail.com
Kirsten: kirsten@kofoeds.dk - 25474686